Sveerjesåevmieladtjh

Sveerjen raasth leah jorkesamme gellien aejkien histovrijen mietie jïh Såevmie jïh Sveerje såemies tïjjine seamma laante orreme. Dïhte lea såevmiegïeledh almetjh orreme desnie mij daelie Sveerje unnemes 1000 jaepieh. Naan dejstie böötin diekie goh vætnarassjh jïh åesiestæjjah, mubpieh böötin jïh eatnemem skåajjesne nåhtadin, mubpieh gruvesne, ruevtiebrukine, saakevierhkine jïh mubpieh industrijine barkin.

 

Gåessie gånkah, goh Gustav Vasa 1500-låhkosne, tuhtjin jienebh båantah byörin skåajjesne årrodh dellie dah almetjh juhtin, såemies aejkien luhpine skaehtiefrïjjevoeten bïjre. Gellie gïeh Savolaxesne årroejin, mij daelie Såevmesne, sjïdtin svedjebåantah Sveerjesne 1500-låhkosne. Dellie lij såevmien fuelhkie mij Grätnäsen gåajkoe juhtin mij lea geajnoen baalte Sollefteåen gåajkoe.

 

Såevmesne lea orreme dåaroe jienebh enn Sveerjesne. Såevmie lij Russlaanteste okkuperadamme 1713-21. Dah jaepieh gohtji “Stoerre ovraeffie” jïh gellie almetjh Sveerjese baatarin.

 

1808-09 Sveerje jïh Russlaante dåaroejin, men dåaroe lij luvlielisnie, såevmien bielien rïjhkesne, jïh gellie jallese baatarin, dohkoe mij daan biejjien lea Sveerje guktie dåaroste baatarin.

 

Mubpien veartenedåarosne lij golme dåaroeh Såevmesne. Voestegh Sovjetunionen pryövi Såevmiem vaeltedh jïh daelvien 1939-40 lij Såevmien daelviedåaroe. Dan mænngan tyskeladtjh jïh såevmieladtjh ektesne Sovjeten vööste jïh minngemes Såevmie gæmhpoeji guktie tyskeladtjh såevmien Lapplandeste gaatoejin.

 

Jïjnjh eejhtegh dej maanah Sveerjese seedtin guktie dah edtjin jearsoes årrodh, mohte lij dan soe gïerve maanide gïeh oktegh böötin. Åerpenh idtjin ektesne årrodh jïh idtji naaken såevmiegïelem guarkoeh gusnie dah böötin, gosse dåaroe nåhki dellie dah åajaldehtin guktie såevmiegïelem soptsestin jïh mahte idtji oktegh bååstide vöölki Såavman. 70 000 maanah Sveerjese böötin oktegh dej eejtegh namhtah.

 

Marken fuelhkie lea Österbottenistie. Sveerjesåevmieladtjh lea akte Sveerjen nasjonaale unnebelåhkojste.